Folkemusik på orgel
Tobias Dahl er organist i Trinitatis Kirke i Fredericia og går i solistklassen på konservatoriet i Århus. Foto: Privat.
Privat
SAKSKØBING: Søndag 8. oktober spiller den unge organist Tobias Dahl både ægte folkemusik og værker inspireret af folkemusik på alle tre orgler i Sakskøbing Kirke.
Folkemusikken er i virkeligheden inspirationen til al kunstmusik - om ikke andet som modbillede. Og ofte har folkemusikken tjent som direkte inspiration i form af dansesatser, som blev importeret fra kroen og markedet ind i de fine saloner ved hofferne eller i kirkerne. Dette interessante krydsfelt udforsker Tobias Dahl ved sin koncert i Sakskøbing, hvor han blander ægte folkemusik med værker af blandt andre Bach og Clérambault.
Tobias Dahl er organist i Trinitatis Kirke i Fredericia og går i solistklassen på konservatoriet i Århus. Hans rødder er dog i jazzen og folkedansen, og det sætter sit præg på hans interesseområder og spillestil som solist. Foruden orgel spiller han folkemusik i blandt andet duoen Ravdal, og sidste år udgav han en bog med folkelig, dansk bryllupsmusik arrangeret for orgel.
Ved koncerten i Sakskøbing fortæller Tobias også levende om sammenhængen mellem programmets værker.
Der er gratis adgang, og dørene åbnes klokken 19.30.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub