Før der skal stemmes er der rundvisning i arenaen
Et af de større arrangementer, som turistforeningen har stået bag de seneste år, er Sankt Hans på Slotsbryggen Og det er et stort tilløbsstykke. FOTO: Ingrid RIIS.
Ingrid Riis
Nykøbing Falster Turistforening inviterer mandag 27. til generalforsamling.
NYKØBING: Når Nykøbing Falster Turistforening mandag 27. marts afholder sin årlige generalforsamling lægger man ud med et besøg i byens kommende Nykøbing Falster Arena, der forventes færdig i løbet af den kommende sommer og har plads til omkring 3.000 tilskuere.
Når selve mødet går i gang klokken 19.30 i Nykøbing F. Hallens restaurant vil formand Birgitt Bjerre fortælle om turismens betydning for vores område, om foreningens turismeaktiviteter og orientere om fremtidige arrangementer - heriblandt Skt. Hans aften på Slotsbryggen, fællessang ved solnedgang fra Sophieholmen og arrangementer med turbåden Sundfarten Guldborgsund.
Turistforeningen støtter op om turismen i et samarbejde med Turistinformationen, Vores Nykøbing, Samarbejdende Turistaktører på LF, kommunen og Visit Lolland-Falster og arrangerer aktiviteter i et samarbejde med Visens Venner, Sejlklubben Vikingen, Bådklubben Guldborgsund og Sundfarten Guldborgsund.
- Ud over de nævnte aktiviteter i vores nærområde uddeler byguiden og quizzen ”I Dronning Sophies fodspor” til turister via turistkontoret, og gennem vore medlemmer i bymidten, som ligger i Sophies fodspor. Se mere om aktiviteter og byguiden på: www.nykøbingfalster.dk, lyder det fra Birgitt Bjerre.
Bestyrelsesmedlemmer på valg for to år er Lone H. Pless, Christian Nyborg Mortensen, Anne Grethe Jakobsen og Helene Gade Brøndum. Sidstnøvnte ønsker genvalg.
Øvrige medlemmer af bestyrelsen er Tina Vindfeldt Jensen, Henrik Elo Jørgensen, Flemming M. Olsen og Birgitt Bjerre.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde