Forårspremiere mod Skive
Det er slut med træningskampe og fra og med søndag alvor for nytilkomne Emilio Simonsen og de øvrige NFC'ere. Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Vigtige point på højkant i årets første kamp i CM Arena søndag.
Så er det endelig så vidt - fodboldsæsonen skydes igang i den kommende weekend for Nykøbing FC og de øvrige klubber i landets næstbedste række, NordicBet Ligaen.
Lolland-Falsters fodboldflagskib skal i ilden søndag klokken 14 i CM Arena, hvor der venter besøg af Skive IK.
Et kig på tabellen viser, at netop Skive og NFC med 21 point ligger side om side på 8. og 9. pladsen - lige akkurat over den væmmelige nedrykningsstreg.
Sæsonpremieren er altså for begge mandskaber meget vigtig, idet Hvidovre på 10. pladsen puster de to hold i nakken med blot ét point færre.
NFC har i vinterpausen sagt farvel til Magnus Warming, Kasper Jensen, Nicolaj Dohn, Jeppe Arnesen og Joachim Wagner. På tilgnagssiden er noteret midterforsvaren Jacob Egeris og offensivspilleren Emilio Simonsen samt forsvarsspilleren Marcus Backmann, der desværre er ude med en skade.
I foråret venter der i alt 15 kampe, så der er altså masser af point på højkant. Men der skal helt sikkert en god slat af disse til for at sikre sig overlevelse.
Det første opgør i Skive sluttede 3-3 og nordvestjyderne bliver igen modstanderen allerede 3. april i Hancock Arena.
Men nu gælder det altså først mødet på søndag i Nykøbing.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde