Forening ønsker rekreativt område
Grunden ved det gamle mejeri i Lundby, blev i mange år brugt som en slags losseplads. Foto: Privat
Privat, FT
LUNDBY: For et års tid siden købte Jimmy Klaus Wamberg grunden med det gamle mejeri i Lundby. Han inviterede alle interesserede til at komme med bud på, hvad grunden skal bruges til. Det førte til oprettelsen af foreningen Mejeriets Venner.
Og allerede i begyndelsen af 2022 gik en gruppe frivillige i gang med at rydde op på grunden, der i mange år var blevet brugt som en slags losseplads.
Foreningen ønsker at lave området til et rart rekreativt område for alle og det åbnes der mulighed for nu.
Søndag 11. december klokken 14 holder Mejeriets Venner informationsmøde sammen med Guldborgsund Kommune. På mødet vil der blive orienteret om planerne for blandt andet området omkring det gamle mejeri.
- Vi vil høre kommunen, hvad de regner med skal ske og så vil vi fortælle, hvad vi borgere gerne vil se. Vi har reklameret meget for mødet og delt flyes ud, så vi håber på der kommer mange, siger Lars Mortensen fra foreningen Mejeriets Venner.
Guldborgsund Kommune vil desuden informere om mobildækning og en mast i området.
Der serveres gløgg (saftevand til børnene) og æbleskiver til mødet der foregår på den gamle mejerigrund på Sundbyvej 69 i Lundby.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker