Foreninger i samarbejde
I Sejl- og Motorbådsklubben Grønsund er der meget fokus på Stand up Paddling, der har en vis lighed med badminton, fordi begge sportsgrene kræver motion og balance. Foto: Privat5
Privat5
Stubbekøbing Badmintonklub og Sejl- og Motorbådsklubben Grønsund indleder samarbejde for at få et større netværk.
Den ene er en udpræget sommersport og den anden en typisk vintersport, selv om de begge principielt kan dyrkes året rundt.
På trods af, at badminton og sejlads i bred forstand ikke umiddelbart har nogen lighed overhovedet, så har Stubbekøbing Badmintonklub og Sejl- og Motorbådsklubben Grønsund ikke desto mindre indledt et formaliseret samarbejde.
Giver flere "muskler"
Det sker for, at hver af parterne får flere "muskler" og et fælles større netværk.
For begge foreningerne er udfordringerne nemlig analoge, og i følge de to formænd så skal samarbejdet derfor gerne åbne muligheder for sparring og erfaringsudveksling.
Finn Jørgensen fra sejlklubben og Katrine Burman Hansen fra badmintonklubben understreger, at ideen om det formaliserede samarbejde, der nu føres ud i livet, udspringer af et ønske om at synliggøre mulighederne for at være fysisk aktive hele året rundt.
Større netværk med fordele
- Det er hensigten, at vi får lært hinanden bedre at kende, og medlemmerne på den måde kommer nærmere hinandens sport. Når netværket bliver større, så får flere mennesker udover medlemmerne nemlig kendskab til mulighederne i begge foreninger, hedder det.
Stand up Paddling og badminton supplerer hinanden godt, fordi begge sportsgrene involverer motion, balanceevne og koordination. Stand up Paddling, der er en forholdsvis ny måde at sejle eller padle på et brædt på, er i en rivende udvikling, som der er fulgt op på i Sejl og Motorbådsklubben Grønsund.
Mundtlige aftaler
Samarbejdet betyder ikke samdrift af foreningerne eller fælles medlemskab. Begge foreninger fortsætter som selvstændige. Der er heller ikke vedtaget skriftlige forpligtelser. Samarbejdet baserer sig alene på en mundtlig aftale, der bygger på troværdighed og fortrolighed.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker