Først Ikast hjemme og så en tur til Balkan
Højre fløj Charlotte Mikkelsen og de øvrige NFH'ere har to spændende opgaver på programmet i denne uge. Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Igen i denne uge drejer det sig for NFH om både ligabold og European League.
NYKØBING: Der venter NFH en meget spændende opgave i aften klokken 18.30 i Spar Nord Arena. Her kan holdet nemlig måle sig med en af et kvindeligaens tophold Ikast Håndbold.
Men jyderne lader til at være sårbare siden ligaen gik i gang igen efter jul. Således har Ikast tabt til både Silkeborg-Voel og meget overraskende til oprykkerne og bundholdet fra SønderjyskE, hvilket har undret mange håndboldeksperter. Der venter altså et opgør, hvor hjemmeholdet med den store støtte fra "Danmarks bedste publikum" måske kan få revanche for nederlaget på 24-29 i september 2022 i Ikast.
I weekenden skal NFH igen på langfart. Her går turen til Balkan, nærmere betegnet byen Koprivnica i det nordlige Kroatien - en by med et indbyggertal på 31.000.
Her handler det om et vigtig opgør i European League's gruppespil mod hjemmeholdet Prodovka Vegeta. NFH er tvunget at vinde, hvis muligheden for at gå videre skal bevares. Og det kan blive svært nok, da NFH til trods for den relative sikre sejr på 28-23 i det første møde forrige søndag i Næstved Arena havde en del mas med kroaterne, der nok hungrer efter den første sejr i gruppespillet.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker