Fra en sportsgal familie
Tirsdag i sidste uge var Else Marie forbi Martin Koch i Sport 24, hvor hun kunne hente sit gavekort. Foto: Flemming Keith Karlsen
Flemming Keith Karlsen
Det blev Else Marie Aage fra Øster Ulslev, der løb med gavekortet til Sport 24.
NYKØBING Det kom bag på langt de fleste af vore læsere, at det forrige søndag var Sverige, der tog sig af europamesterskabet i herrehåndbold.
Langt de fleste i vores store EM-læserkonkurrence, hvor der var et gavekort på 1.500 kroner til Sport 24 i Jernbanegade på højkant, havde ligesom eksperterne Danmark som deres helt store favorit til guldet. Næststørste favorit hos læserne var Frankrig, mens kun relativt få troede på vore svenske brødre og for den sags skyld også på Spanien, der var danskernes banemænd i semifinalen og som sikrede sig sølvet efter en spændende finale i Budapest.
Spændende var også kampen om tredjepladsen, hvor det trods alt lykkedes Danmark at besejre Frankrig og hente bronzemedaljerne.
Der skulle, som næsten altid i vores læserkonkurrencer. lodtrækning til for at finde vinderen.
Og det blev Else Marie Aage fra Øster Ulslev.
Hun var i sidste uge forbi Martin Koch i Sport 24 i Nykøbing for at hente sin præmie - et gavekort på 1.500 kroner.
- Jeg vidste nok godt, at mange ville tippe på Danmark som vinder, og det var nok også min første indskydelse, Men for at have en chance i konkurrencen, kom jeg med et "vildt" gæt. Og det blev så mit held at satse på Sverige, fortæller den glade vinder.
Else Marie er selv en aktiv motionist, og er med på flere hold i Kettinge Sportscenter.
- Min familie interesserer sig meget for fodbold, ja vi er nok lidt sportsgale, så der er nok af udstyr, vi kan bruge pengene på, men jeg tror nu nok, at jeg måske vil købe mig et lækkert træningssæt for nogle af pengene, smiler hun.
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker