Fredag kan de 100 år markeres
Virksomhedens direktion og øverste ledelse udgøres i dag af de to el-installatører Lars Sørensen (th) og Jacob Svendsen. De beskæftiger i nalt 50 ansatte. Foto: Flemming Keith Karlsen
Flemming Keith Karlsen
ENELCO fyldte 1. maj 100 år. Men grundet coronaen måtte receptionen udsættes.
NYKØBING El-virksomheden ENELCO, som vi kender den i dag, blev grundlagt af installatør Hans Holm 1. maj 1921. Hans Holm var født og opvokset ved Århus, men flyttede efter installatøruddannelsen til Eskilstrup.
Virksomheden har kun haft ganske få ejere gennem tiden. Her tegner Hans Holm sig for de første 37 år, idet han solgte virksomheden til installatør Anker Hellebjerg 1. februar 1958.
Anker Hellebjerg videreførte virksomheden frem til 1971, hvor sønnen Iver Hellebjerg tog over efter at have arbejdet i firmaet i en del år.
1. april 1978 overtog Lis og Leif Petersen virksomheden, hvor den samtidig skiftede navn til Eskilstrup El. Siden da har virksomheden udviklet sig til et alsidigt installationsfirma med flere afdelinger.
1. oktober 1996 blev indledt et glidende generationsskifte, og samtidig skiftede virksomheden navn til Eskilstrup & Nykøbing F. El ApS. Lars Sørensen, som oprindeligt var udlært elektriker hos Lis og Leif Petersen sidst i 80'erne og efterfølgende havde læst til el-installatør, vendte tilbage til virksomheden - først som overmontør i afdelingen i Nykøbing, for så i 1996 at indtræde som medejer.
Fuldførelsen af det 10-årige generationsskifte, hvor Lars Sørensen overtog hele virksomheden pr. 1. oktober 2006, gjorde, at Lis og Leif Petersen kunne trække sig tilbage for at gå på efterløn i foråret 2007.
Dette betød samtidig, at virksomheden mistede to markante medarbejdere i administrationen og den daglige ledelse, og derfor blev bl.a. Jacob Svendsen ansat. Efter at have set hinanden lidt an i et par år købte Jacob Svendsen sig ind i virksomheden.
Virksomhedens direktion og øverste ledelse udgøres i dag af de to el-installatører Lars Sørensen og Jacob Svendsen. De beskæftiger i nalt 50 ansatte.
1. maj 2010 fandt ledelsen, at tiden var inde til at samle virksomhedens mange afdelinger under det nye fælles navn ENELCO. Navnet er opstået ud fra Eskilstrup & Nykøbing F. El Company, og samtidig retter det sig mod en stor del af virksomheden kompetenceområder: Energi - El - Communication.
På grund af coronaen var det ikke muligt at holde en jubilæumsreception i foråret. Det kan heldigvis lade sig gøre nu, hvilket vil sige på fredag 24. september klokken 12 til 15 i firmaets domicil på Herningvej 26A.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde