Frosten kan drille forårshaven
- De farverige hornvioler er blandt de blomster, der kan tåle nattefrost, og derfor plantes i krukker nu, fortæller Lars Nielsen fra Radsted Gartneri. Foto: Manfred Sørensen
Manfred Sørensen
Få styr på krukker, ukrudt og græsplæne - og pas på frosten, der stadig kan spille en et puds.
RADSTED Solen skinner, forårsblomsterne myldrer op af jorden, og de første skud viser sig på buske og træer. For de haveglade er det fristende at kaste sig ud i haveprojekterne og gå i gang med at så og plante.
I Radsted Gartneri kan gartner og ejer Lars Nielsen godt mærke haveejernes forårsfornemmelser, men vi skal tøjle vores utålmodighed en smule, lyder rådet.
- Vi hungrer jo efter at komme ud i haven, men vi kan stadig risikere nattefrost, så man skal holde sig til de ting, der kan tåle frosten. Er man for tidligt ude, så går det bare i stå, så man skal lige have lidt tålmodighed, siger han.
Koldt for mangeaf de nye planter
For eksempel skal man ikke lade sig snyde af, at der er dejligt varmt i drivhuset i løbet af dagen, for om morgenen er der måske kun et par grader, og det er for koldt for mange af de nye planter.
På listen over opgaver til de utålmodige grønne fingre er at få klippet grene i haven, klippe roser ned, og så kan man med fordel fjerne ukrudtet, inden det løber løbsk.
Har man erantis og vintergækker, skal man dog passe på dem, når man er i gang med hakkejernet, for de skal helst selv visne ned.
Kartofler til spiring nu
Lars Nielsen fortæller også, at kartoflerne kan lægges til spiring nu, og man kan begynde at forspire tomat- og peberplanter. Og så bør man gøde sin græsplæne.
- Folk gøder for lidt, og det er derfor, de får mos i græsplænen. Man kan bruge en almindelig universalgødning, en NPK-gødning, og så bør man gøde tre gange om året, anbefaler Lars Nielsen.
Krukkerne skal have en tur
En opgave, som også er god at kaste sig over her i det tidlige forår, er at give krukkerne en tur.
- Man skal skifte den gamle jord i krukkerne ud med ny jord, for blomsterne har brug for vitaminer fra jorden, forklarer han og fortæller, at blandt de blomster, der kan plantes i krukker nu, er stedmoderblomster, hornvioler og blomster med løg, da de kan tåle kulden.
Og så skal man ellers bare nyde sin have, og at foråret er godt i gang.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde