Gå ikke glip af Vestergade-festen
Glimt fra gadefesten i Vestergade i 2018. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Gadefesten i Vestergade i Stubbekøbing lørdag 6. juli indledes med gratis morgenkaffe, og No Juice underholder.
Gratis morgenkaffe og morgenbrød er et af tilbuddene til besøgende, når Stubbekøbing Erhvervsforening inviterer til den årlige gadefest i Vestergade, der i dagens anledning får status af gågade.
Bandet No Juice leverer musikken, og der bydes på gadebanko klokken 11, ligesom loppe- eller kræmmerboder medvirker. Desuden vil frivillige medlemmer fra Stubbekøbing Boldklub stå for salget af øl, vand og pølser. Og byens forretninger vil traditionen tro have nogle gode tilbud.
Fordi gadefesten også skal appellere til børn, så garneres den med hoppeborg, som vil blive opstillet ud for Kop & Kande og P.W. Wulff byggemarked.
- Folk, der er interesseret i at sælge loppeting, har gratis adgang til at opstille en stand i Vestergade, men de skal selv medbringe det udstyr - typisk et bord - som skal bruges til at stille tingene på, siger Pia Rasmussen, Kop & Kande.
- De, der er interesseret i at have en bod ved gadefesten, er velkommen til at ringe til mig på telefon 5444 1004 eller henvende sig til mig i forretningen op til gadefesten, siger Pia Rasmussen, der i lighed med de øvrige ildsjæle i erhvervsforeningen bag gadefesten, håber på godt vejr, for det er erfaringsmæssigt alfa og omega for en event af den karakter, som der håbes på run til.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde