Gammeldags nougatis er mest populær
Ida Tinggaard skal sælge is hele sommeren. Hun skal på efterskole efter sommerferien og sparer lommepenge sammen. Foto: Lise Ravnkilde
Lise Ravnkilde
60 forskellige slags is og sorbeter kan man få hos Marielyst Is, blandt andet jordbæris med lokale jordbær.
MARIELYST: Siden den danske influenzer Casper Drømme roste Marielyst Is, er omsætningen steget.
- Han var meget tilfreds med isen, han skrev, at vi er med i superligaen for is, siger en særdeles tilfreds indehaver Søren Jakobsen.
Alle de 60 forskellige slags is er hjemmelavede, der er flest af den italienske type lavet på letmælk, men også adskillige sorbeter.
- Vi er begyndt at bruge lokale råvarer. For eksempel er jordbærisen lavet af Bøtø-jordbær, fortæller Søren Jakobsen.
Men der er også is lavet med nogle af likørerne fra Falsters Bryghus, blandt andet en is lavet på havtornelikør.
- Den mest populære er klart den gammeldags nougatis, fortæller Søren Jakobsen og viser hvordan den hårde nougat bliver knust inden den kan puttes i isen.
Vaflerne er selvfølgelig også hjemmebagte.
- Vores vaffelbager kan bage helt op til 1.100 vafler om dagen, fortæller Søren Jakobsen.
Der sælges ikke meget andet end is i forretningen, dog kan man også få sig en iskaffe, en milkshake og en sodavand.
Som noget helt nyt har Søren Jakobsen købt en "festfryser", den kan rumme fire gange fem liter is.
- Hvis man skal have fest, kan man bestille fire forskellige slags is, så gør vi fryseren klar og så henter man den her hos os. Den skal selvfølgelig sættes til en stikkontakt forholdsvis hurtigt, forklarer han.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde