Gigtforeningen tilbyder naturtræning
Annette Hansen vil lave naturtræning for mennesker med gigt på Lolland og Falster. Foto: Privat
Privat, FT
Træning i Hannenovskoven og deltagelse i forskningsprojekt for folk med gigt.
ESKILSTRUP: Fra september til december tilbyder Gigtforeningen naturtræning for folk fra Lolland-Falster med gigt.
Naturtræningen er en del af et forskningsprojekt, hvor forskningsenheden PROgrez fra Slagelse Sygehus behandler de resultater, der bliver samlet ind løbende. Deltagerne skal testes både ved første og sidste af de tolv træningsgange.
Det er Annette Hansen fra Falster, der står for holdet.
Hun mener at træning i den fri natur skal være legende, aktiverende og noget man kan grine af. Hun har selv haft brystkræft to gange og som hun selv siger, "har senfølger gjort hende lidt stiv i geledderne".
Derfor har hun også brug for at træne og bevæge sig, og motivationen for at melde sig som træner er klar.
- Jeg vil meget gerne hjælpe andre til at se, hvor meget det betyder at bevæge sig, men jeg hjælper også mig selv. Jeg ved, hvad det giver at bruge sin krop på den her måde. Specielt hvis man har ondt og meget at spekulere på, så kan det virkelig gøre en forskel, hvis man får brugt kroppen godt, siger Annette Hansen.
Hun har tidligere hjulpet med genoptræningstilbud til ældre på Falster og har i den forbindelse været med til at træne flere gigtpatienter.
Træningen kommer til at finde sted i Hannenovskoven ved Virkethus i Eskilstrup. Holdet begynder 20. september og fortsætter frem til 13. december.
Tilmelding senest 29. august på gigtforeningen.nemtilmeld.dk/68/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker