Glaspusteri fylder 20 år
- Det er hårdt, men jeg lærer noget hele tiden, og det er stadig sjovt. Jeg bliver faktisk meget taknemmelig ved tanken, for jeg har et liv, som jeg gerne vil have det. Det kan godt være, at det er en usikker branche, men jeg tager det heller ikke som en selvfølge. Jeg er bare glad for, at jeg kan leve af det, jeg gerne vil, understreger Line Jacobsen. Foto: Flemming Keith Karlsen
Flemming Keith Karlsen
Stovby Glaspusteri og indehaver Line Jacobsen kan i år fejre 20 år sammen.
Line Jacobsen fejrer i år 20 år med sit glaspusteri i Stovby, og hun fortæller, at når hendes gæster engang imellem spørger, hvor længe hun har haft stedet, så bliver de ofte overraskede over svaret.
Selv har hun faktisk også svært ved at forstå, at de to har haft hinanden i hele 20 år.
- "Mærkeligt" er det første ord, jeg tænker på. Da jeg startede, tænkte jeg slet ikke så langt, højst et år eller to ude i fremtiden. Så var der pludselig gået fire år, så 10, og hold da op, nu er det 20, siger hun.
- Det er stadig sjovt
Nok er arbejdet hårdt for kroppen, men når hun taler om sin butik, bobler stemmen af glæde, og så længe hun har det sådan, knokler hun videre, lyder det.
- Det er hårdt, men jeg lærer noget hele tiden, og det er stadig sjovt. Jeg bliver faktisk meget taknemmelig ved tanken, for jeg har et liv, som jeg gerne vil have det. Det kan godt være, at det er en usikker branche, men jeg tager det heller ikke som en selvfølge. Jeg er bare glad for, at jeg kan leve af det, jeg gerne vil, understreger hun.
Hun oplever stor interesse for det, hun gør, og selv om hun især lever af turistbesøg i ferierne, så har hun også rigeligt at se til uden for sæsonen.
Her gælder det for eksempel om at udvikle og producere personlige glasvarer og firmagaver og også holde kurser, som flere og flere efterspørger.
- Det kommer der stille og roligt mere af. Så jeg vil kalde mig forsigtig optimist, og jeg håber på mange år endnu, siger hun.
Åbent hus på lørdagmed gode tilbud
Glaspusteriet markerer 20-året med åbent hus på lørdag 20. juli, og her kan familie, venner, kunder og samarbejdspartnere fra klokken 14 til 17 være med til at fejre den runde fødselsdag.
Butikken holder åbent fra klokken 10 til 17 på dagen, dog vil der ikke være arbejdende værksted. Samme dag sætter Line Jacobsen desuden gang i det årlige udsalg, der giver 10 procents rabat på 1. sorteringen og stort udsalg i 2. sorteringen.
Udsalget varer frem til og med 2. august.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker