GRATIS MOTION FOR STUDERENDE I JULEDAGENE
Andreas Johansen, medejer af Lager Gym inviterer studerende på gratis træning i juledagene. Foto: Privat
privat, FT
Lager Gym slår dørene op for alle med gyldigt studiekort.
SUNDBY: Julemaden lander tungt. Måske særligt, hvis den ikke kan suppleres med at få pulsen lidt op henover højtiden.
Derfor har folkene bag Lager Gym, et få måneder gammelt træningscenter i Sundby, valgt at lade studerende, der er hjemme på juleferie, træne gratis.
- Det er ikke så mange år siden, jeg selv var studerende. Og når man er medlem af et motionscenter i København eller Aarhus, ja så er det svært at få trænet, når man er hjemme hos familien på Lolland-Falster. Så vi giver studerende, der er hjemme på juleferie, chancen for at træne hos os uden beregning henover julen og nytåret, fortæller Andreas Johansen, medejer af Lager Gym.
Man kan enten kontakte Lager Gym på Facebook, Instagram eller via e-mail på: info@lagergym.dk – det eneste, de kræver, er et billede af et gyldigt studiekort.
I bytte får den studerende så en adgangskode til træningscentret, der gælder indtil 3. januar 2023.
- Det koster os ikke ekstra at slå dørene op for en flok studerende, der formentlig ikke har mange penge på lommen. Det er vel vores lille julegave, lyder det fra Andreas Johansen.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker