Grundsalget tredoblet
Grunde til salg i Stubbekøbing. Salget går frem i stort set alle dele af Guldborgsund Kommune. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Salget af grunde til private borgere i Guldborgsund Kommune er i kraftig vækst, og det skyldes antagelig, at prisen er sat ned.
Efter nogle svage år, hvor salget mere eller mindre stod helt stille, er billedet nu vendt i Guldborgsund Kommune. I 2018 kom der for alvor gang i grundsalget, der næsten er tredoblet i forhold til året før.
- Der er solgt 11 grunde i 2018. I 2017 blev der kun solgt fire, fastslår Peter Bring-Larsen, formand for Teknik-, Miljø- og Ejendomsudvalget.
- Der er solgt grunde i både Nørre Alslev, Guldborg, Sakskøbing og Nykøbing. Det er en ny tendens. I 2017 sneg Nørre Alslev sig ind med kun én solgt grund. Ellers skete salget i Nordbyen i Nykøbing.
En af årsagerne til, at der nu kan sættes "solgt-skilte" op, er formentlig, at prisen er sat ned, I 2017 satte byrådet prisen ned med 50 procent på alle grunde undtagen i Nordbyen. Den billigste grund til salg i Guldborgsund Kommune koster 29.688 kroner. Den findes i Gedser. Den dyreste i Nordbyen koster 966.918 kroner.
- Priserne var ikke blevet reguleret siden 2007, og der var derfor behov, at de blev gået efter, så de kom til at svare til den aktuelle markedspris. Når vi ser tilbage på udviklingen, var det en rigtig beslutning, siger Peter Bring-Larsen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde