Har stadig billetter til forpremieren
Tanja og de øvrige piger i Kop & Kande i Midtpunktet er klar med billetter til forpremieren. Foto: Manfred Sørensen
Foto: Manfred Sørensen
I Kop & Kande kan du købe balkonbilletter til specialpris.
NYKØBING: Allerede torsdag i næste uge er der premiere på Nykøbing Falster Revyen 2022. Der er altså ikke noget at sige til, at spændingen stiger hos både aktørerne og det store publikum, der igen i år vil indfinde sig i Nykøbing F. Teater i løbet af sommeren.
Hele revyholdet er nu rykket fra København til Nykøbing F. Teater, hvor man vi er i fuld gang med prøver, scenebyggeri og opsætning af årets jubilæumsrevy.
Hele teatret summer af liv og der synges, danses og grines. Scenografien er næsten færdigbygget og de første kostumer ser nu dagens lys og det bliver spændende, hvad revydirektør Mickey Pless og hans hold vil diske op med torsdag 9. juni.
Bente Eskesen og Kristine Yde er nye ansigter i revyen.
Eskesen er en erfaren rotte og elsker at få publikum til at grine, og hun mestrer og favner hele revypaletten, lige fra det komiske til det seriøse. Hun har igennem sine mange år som skuespiller, beskæftiget sig med alt indenfor skuespillerfaget.
Kristine Yde har medvirket i filmene Klassefesten og Hvidstensgruppen samt tv-serien Forbrydelsen III. Hun har også lavet et hav af musicalopsætning rundt omkring i hele Danmark og altid med stor succes.
Troels Malling medvirkede tilbage i revyen 2019, og tog Nykøbing Falster med storm. Mange vil huske ham fra successerien på DR2, ”Krysters Kartel” og i tilbage i revyen i 2019 væltede han huset da han kom på scenen som den skandaleramte Britta Nielsen.
Gordon Kennedy har medvirket i et utal af revyer såsom, Cirkusrevyen, Pejseshow, Esbjerg Revyen, Græsted Revyen, Kerteminderevyen og i 2018 var han på scenen i Nykøbing Falster Revyen.
Og så er der ikke mindst Rasmus Krogsgaard. En nærmere præsentation er vel nærmest overflødig. Men, Rasmus Krogsgaard har sat sit enorme aftryk på den danske revygenre, og især i Nykøbing har han stået for de mest satiriske og skarpe numre igennem årene.
Som vi har berettet om tidligere, er Kop & Kande Nykøbing Isenkram i Midtpunktet i forbindelse med forpremieren, der finder sted onsdag 8. juni klokken 20, som de seneste mange år igen klar med billetter til balkonen. Disse sælges fra 150 kroner til 195 kroner plus gebyr på 20 kroner, hvilket er langt under normalprisen, der jo starter ved 328 kroner.
- Og vi har flere billetter til denne forpremiere tilbage, lyder det fra Tanja i Kop & Kande.
Så hvis man vil til forpremiere til specialpris skal man slå til nu og kigge forbi i kælderbutikken i Midtpunktet.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned