Hjælp redaktionen og vind penge!

Øv - vi har været på loftet efter julepynt, og kassens var desværre temmelig kedeligt. Hjælp os - så vi kan pynte op på redaktionen. Foto: Flemming Keith Karlsen

Vi mangler julepynt - gerne hjemmelavet. Alle der afleverer et stykke julepynt deltager i lodtrækningen om et gavekort på 2.500 kroner til Vores Nykøbing.

Offentliggjort Sidst opdateret

Suk.... Vi har et problem her på Ugeavisens redaktion. Vi har kigget i kassen med julepynt, og den er næsten tom...

Og så kniber det altså med at komme i det rette julehumør.

Vi drømmer om flettede julehjerter, hjemmelavede nisser, guilander, kræmmerhuse, engle - ja find selv på mere.

Tænk hvis vi kunne komme så meget i julehumør, at vi sidder og nynner med på Bjældeklang, Støvledansen eller Dejlig er Jorden, når vi sidder ved tastaturet.

Vi skal bruge DIN hjælp til projektet.

Vi står i de kommende uger klar med et juletræ, klisterbånd og snor, og glæder os til at få pyntet op på den lille redaktion.

Og hvorfor skulle du så bøvle med det... - det skal du, fordi vi som tak udlodder et gavekort på 2.500 kroner til Vores Nykøbing, som kan omsættes til ekstra julegaver eller måske ekstra lækkerier på julebordet.

Vi trækker lod blandt alle dem, der har afleveret et stykke julepynt til os - husk at påføre navn, adresse og telefonnummer.

Sidste frist for indlevering er 13. december.

Øv - vi har været på loftet efter julepynt, og kassens var desværre temmelig kedeligt. Hjælp os - så vi kan pynte op på redaktionen. Foto: Flemming Keith Karlsen