Home har drøntravlt på LFs boligmarked
Jørgen Danielsen håber, at de gode takter kan få flere boligejere ud af busken og overveje et salg. Foto: Lars Henriksen
Lars Henriksen
Boliger sælger i stor stil, og mange husejere kan få solgt i løbet af sommeren i år, fremhæver Jørgen Danielsen, indehaver af home-forretningerne på Lolland og Falster.
LOLLAND-FALSTER Boligmarkedet overrasker selv de største optimister. Fremvisninger og handelstal peger op igen.
- De gode takter mærkes også på Lolland-Falster, fortæller ejendomsmægler Jørgen Danielsen fra home Lolland og Falster.
I home-kæden var der hele 25 % flere fremvisninger i maj sammenlignet med april, og handelstallene følger med, viser tal fra Boligsiden. Der er ganske enkelt drøntravlt, og corona er ikke det store tema blandt køberne, som den lokale home-ejendomsmægler møder. Nervøsitet er aflyst af optimisme og tro på tingene, som genåbningen af Danmark fortsætter.
Corona har altså ikke skræmt køberne væk, tværtimod er købelysten intakt, og den er steget markant i maj trods de økonomiske eksperters forudsigelser om det modsatte.
Ifølge home på Lolland-Falster er udvalget gået den anden vej, og der er rift om de huse, der bliver sat til salg.
- Derfor er afslagene også på retur, og husene bliver handlet tættere på den udbudte pris, fortæller home-mægleren.
Han håber, at de gode takter kan få flere boligejere ud af busken og overveje et salg. Få nye huse til salg kan nemlig spænde ben for den gode stemning, hvis køberne ikke kan finde, hvad de søger. Derfor søger home flere ejendomme til salg.
- Selv om vi nærmer sig sommerferietid, så er tidspunktet for at sætte til salg faktisk særdeles godt i år. De fleste danskere er på grund af corona hjemme i Danmark, så boligsøgningen og boligsalget vil holde sig højt som Dannebrog over sommeren, siger Jørgen Danielsen og peger på, at renten fortsat er lav, hvorfor det er billigt at finansiere boligkøbet.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub