Husk reflekser i mørket
Reflekser kan redde liv i trafikken. Alligevel dropper over halvdelen af danskerne reflekserne i vintermørket. Louis Nielsen uddeler gratis reflekser i de kommende uger. Foto: Børneulykkesfonden
Børneulykkesfonden
Louis Nielsen uddeler gratis reflekser.
Selv om døgnet er vendt, og det bliver lysere og lysere, er det fortsat mørkt i mange af døgnets timer. Derfor er det vigtigt at huske reflekser i trafikken for at blive set. Men faktisk dropper 57 procent af danskerne reflekserne. Det er flere end året før, hvor tallet var 50 procent. Det viser en undersøgelse foretaget af Epinion for Børneulykkesfonden i 2018.
- Det er rigtig ærgerligt, at så mange lader reflekserne blive hjemme. Mange danskere tror, at reflekser ikke gør en forskel, men det gør de i høj grad. Derfor er det rigtig vigtigt, at bløde trafikanter, altså cyklister og gående, husker reflekserne, når de bevæger sig ud i vintermørket, fortæller Henriette Madsen, der er generalsekretær i Børneulykkesfonden.
Deler gratis reflekser ud
Med kampagnen "Bliv set - brug reflekser" støtter Louis Nielsen Nykøbing F. budskabet om at huske reflekserne i vintermørket og deler derfor gratis reflekser ud i butikken uge 2-4, 7.-26. januar, eller så længe der er reflekser tilbage.
I butikken håber chefoptiker Pernille Jeppson, at mange vil besøge butikken og få gratis reflekser med. Alle kan få gratis reflekser uanset om man i forvejen er kunde eller ej.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet