I ly og læ for regn og vind
René Hansen indehaver af Café & Restaurant Sømærket på Marielyst Torv har netop fået monteret glasvægge mod torvet. De er så nye, at der endnu ikke står Sømærket på dem. Foto: Lise Ravnkilde
Lise Ravnkilde
Regn og vind kan bare komme an, Café og Restaurant Sømærket på Marielyst Torv har fået ny markise og glasafskærmning.
MARIELYST: Den gamle markise på Café & Restaurant Sømærket var blevet slidt og skulle skiftes ud. Så mente indehaver René Hansen, at så kunne han ligeså godt give den hele armen, nu han var i gang.
Derfor er der ikke bare kommet en helt ny markise, der dækker to rækker med borde og stole i hele restaurantens længde, der er også kommet glaspartier som en slags vægge.
- Folk vil gerne sidde ude og der er meget vind ned gennem torvet, fortæller René Hansen.
Hvis ikke det blæser, kan glaspartierne skubbes ned, så de kun er i halv højde.
Der er blevet tre niveauer, indenfor, i området under markise og bag glasvægge og ude på torvet under parasollerne. Vil man sidde uden markise og glas, kan man sidde på restaurantens område ude på torvet.
René Hansen håber, at endnu flere folk vil sætte sig, når de har mulighed for at være helt i læ.
Både markise og glasvægge er helt nye, og René Hansen har ikke haft mulighed for at vurdere, om de tiltrækker flere, for i pinsen var vejret helt fantastisk.
En anden nyhed på Sømærket er aftenmenuen.
- Der bliver en kæmpe buffet med masser af kød, salater og kartoffelvariationer, fortæller René Hansen.
Buffeten bliver først stillet frem til aftenserveringen. Til frokost er det stadig a la carte. Der bliver til gengæld næsten ikke a la carte om aftenen.
- Vi vil gerne have mange gæster på en gang, og vi kan, ligesom de fleste restauranter i Danmark, ikke skaffe kokke nok, forklarer René Hansen.
Han har skaffet serveringspersonale, men kan sagtens bruge flere hænder.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker