MARIELYST: - Vil du køre gokart, så bare mød op selvom du er alene, så kører du mod dem, der er her, fortæller Maria Gottfredsen, en af indehaverne af Marielyst Gokart & Paintball Center
Gokartbanen er egentlig to baner, en for børn fra syv-13 år og en fra 14 år og opefter.
- Det er i princippet samme bil alle kører i, men forskellige i størrelsen og i motoren. Og alle kan køre gokart, forsikrer Maria Gottfredsen.
Det er muligt at køre gokart hele året, men om vinteren er der ikke så meget åbent som om sommeren. I højsæsonen er der åbent alle dage, på hverdage fra 11-20 i weekenderne fra 11-18.
Der kan være op til 10 gokarts på en gang på voksenbanen og seks på børnebanen. I sommerferien kører alle mod alle.
Annonce
Marielyst Gokart & Paintball Center ejes og drives af Maria og Henrik Gottfredsen. Foto: Nils Lund PedersenNils Lund Pedersen
Hun og Henrik Gottfredsen har haft gokartbanen i 17 år. De har ikke lavet om på banen, for parret synes, det er en fantastisk bane.
Paintball
I 2009 tilføjede de en paintball-bane. Der kan man ikke bare dumpe ind alene.
- Vil man spille paintball, kan man ikke bare komme ind og spille mod nogen tilfældige andre, som man kan på gokartbanen. Det er et spil for grupper, fortæller Maria Gottfredsen.
Grupperne er meget forskellige, familier, studenter og vennegrupper, og så oplever hun mange polterabender.
- Så vil de allesammen skyde den stakkels brudgom. Det er mest mænd, der kommer til paintball. Kvinderne har ikke lyst til at få en masse blå mærker lige inden brylluppet, så de kører mere gokart. Blå mærker er ikke charmerende for en brud, griner hun.
Det allerbedste vejr til at køre gokart i, er når det er tørt men lidt skyet. Selvom solen bager så asfalten er varm, er der nu flere unge mennesker, der gerne vil køre gokart, da Ugeavisen besøger stedet.
Det med at styre en motor selv, det giver selvtillid
Maria Gottfredsen
To af gæsterne er vennerne Patrick Kragh Birch og Mads Emil Lehmann. De kommer fra Hørsholm og er i sommerhus med Mads Emils mor.
For dem er det et tilbagevendende hit at køre gokart. De er begge 14 år, så det er første år, de kan køre på den store bane, hvilket man ikke kan se, når man kigger på dem på banen.
Annonce
At køre gokart er en tilbagevendende ting og et hit for de to venner Patrick Kragh Birch (til venstre) og Mads Emil Lehmann. Foto: Nils Lund PedersenNils Lund Pedersen
Gokart giver selvtillid
Udenfor skoleferien kommer der rigtigt mange skoler forbi, blandt andet specialklasser.
- Det med at styre en motor selv, det giver selvtillid, mener Maria Gottfredsen.
Hun oplever derfor, at nogle specialklasser bruger gokartbanen rigtigt meget.
- Når man ser de her små børn, der nærmest kravler langs væggen, få selvtillid af at kunne køre gokarten, bliver man glad, siger hun.
De grupper vil vi hun helst have udenfor den almindelige åbningstid, så der er tid til dem.
- Så vi er sikre på, at de får en god oplevelse, understreger Maria Gottfredsen.
Det gælder selvfølgelig om at komme først. Og vinderne har mulighed for at købe en medalje og blive fotograferet på podiet. Foto: Nils Lund PedersenNils Lund Pedersen
Seneste artikler
Kastede genstand mod kørende lastbil: Forrude smadret
Borgmester vil hjælpe medarbejderne videre: - Det er bydende nødvendigt
Politiet fortsætter eftersøgningen af Maibritt
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern
Finansminister efter sukkerchok: - I toppen af regeringens prioriteter de kommende år
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik