"Ida" gøres klar til den nye sejlsæson
Carsten Astrup forrest i billedet er en af de syv-otte frivillige fra Idas Venner, der knokler for at få den snart 60-årige veteranfærge gjort klar til sæsonens sejlads. Foto: Flemming Keith Karlsen
Flemming Keith Karlsen
Veteranfærgen, der er kommet til Stubbekøbing fra skibsværftet i Gilleleje, er ved at blive klargjort til den nye sæson, der begynder 1. maj klokken 12.30.
Syv-otte frivillige fra Idas Venner svinger pensler og maleruller ved klargøring af veteranfærgen til den nye sæson.
- Vi begyndte, efter at "Ida" var vendt hjem fra skibsværftet i Gilleleje, hvor nogle bundplanker blev udskiftet, og motoren - en trecylindret Alpha Diesel på 210 HK fra 1959 - er efterset og repareret, siger Carsten Astrup, næstformand i Idas Venner.
Al træværk og jernflader på "Ida", bygget på skibsværftet i Stege i 1959, bliver malet, og det er ikke et lille parti, der medgår til smukkeseringen og vedligeholdelse af den bedagede dame.
- Vi starter sejladssæsonen 1. maj klokken 12.30, der markeres på Stubbekøbing Havn med kaffe og kage til de første et hundrede mennesker. I de første 14 dage efter starten sejler Ida dagligt fra klokken 12 til 16.30, og fra 15. maj sejler færgen hver dag fra klokken 9.30 til 18.30 indtil 15. september, men sejladsen i de sidste 14 dage af sæsonen sker som i starten på nedsat tid. "Ida" sejler også i efterårsferien i uge 42, siger Carsten Astrup, og cykelturister udgør størsteparten af passagererne.
Fordi det 29. juni vil være 60 år siden, "Ida" blev bygget og sat i drift mellem Stubbekøbing og Bogø, vil fødselsdagen blive markeret med fest og farver, og for at sætte Idas tidslomme i perspektiv, så vil veteranbiler medvirke, og Idas Venner vil være iført tøj fra 1959.
- Det kostede i 1959 700.000 kroner at få bygget "Ida". Vi bruger stort set det samme beløb pr. år til vedligeholdelse, fastslår Carsten Astrup, og heri indgår fondsmidler.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned