Ingen høstfest i Stubbekøbing i år
Glimt fra høstfesten i Stubbekøbing i 2018. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Foreningen Liv i Stubbekøbing, der fik stafetten til høstfest af Anne-Marie Wesselhoff, har kastet håndklædet i ringen.
Der kommer ingen høstfest i Stubbekøbing i august i år. Foreningen Liv i Stubbekøbing, der fik stafetten af initiativtager, Anne-Marie Wesselhoff, som stod for festen i 2017 og 2018, har valgt at kaste håndklædet i ringen.
- Vi kan ikke lave indtægter på høstfesten, fordi der ikke tages entre. Budgettet til musik er på 80.000-100.000 kroner. Hvis vi brugte pengene på budgettet i år, så ville der ikke være penge til musik i 2020, og fordi vi derfor ikke kan følge op på initiativet, vælger vi at droppe høstfesten og holder os i stedet for til Festival For Forrykte, der blev en succes, siger Birgit Belling, Liv i Stubbekøbing.
Musikken til høstfesten i 2017 og 2018 blev finansieret via områdefornyelsen.
- Vi har ikke lyst til at stå for høstfesten, når vi ikke kan følge op på den til næste år, siger Birgit Belling. Liv i Stubbekøbing har heller aldrig sagt ja tak til at stå for eventen.
Efter Anne-Marie Wesselhoffs mening er der penge nok på budgettet til musik i år, hvis Liv i Stubbekøbing havde valgt at tage tråden op.
- Liv i Stubbekøbing kunne få indtægter ved salg af øl og pølser og kræmmerboder. Desuden havde foreningen mulighed for at søge fonde om tilskud, siger Anne-Marie Wesselhoff.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker