TOREBY: Hos TSG-Toreby har de fået et luksusproblem. Flere af deres hold er blevet fyldt op længe inden sæsonstart.
- Vi har venteliste til flere hold, det er helt skørt, fortæller formand for foreningen Dorte Fabricius.
Foreningen har tidligere oplevet at nogle forældre-barnhold hurtigt blev fyldt, men i år er 50 pladser på holdet "Seje gymnaster" revet væk og det kom bag på bestyrelsen.
Og mens der findes flere lignende hold for forældre-barn og puslinge, så har foreningen ikke andre hold, der tilbyder det samme som "Seje gymnaster".
Dilemma
Annonce
- Jeg vil jo rigtig gerne have, at alle der gerne vil, skal kunne gå til gymnastik. Men vi bliver nødt til at passe på både trænerne og kvaliteten i tilbuddet. Det er jo et dilemma, fortæller Dorte Fabricius.
Et af de hold der også er fyldt op allerede er et nyt tilbud om jumping fitness, men her håber Dorte Fabricius at kunne oprette endnu et hold.
- Og så bliver det selvfølgelig dem, der har skrevet sig på venteliste, der først får tilbuddet, fortæller hun.
Det er ikke så ligetil for foreningen at oprette flere hold. Dels kræver det, at de frivillige trænere kan undervise på flere hold, men ikke mindst kræver det plads i en sal eller hal.
- Hvis vi skal oprette børnehold andre steder, end vi allerede gør nu, kræver det, at vi skal have redskaber der også, forklare Dorte Fabricius.
Roller derby
Noget andet nyt er, at foreningen igen tilbyder roller derby. For år tilbage havde Mie Lembke hold i roller derby i Toreby, men så fik hun travlt med andre ting. Nu er hun klar igen.
Mandage klokken 21-22 i Ejegodhallen kan man uanset niveau begynde til roller derby.
Foreningen har ovenikøbet noget udstyr der kan lånes i begyndelsen. Og selvom man løber på side-by-side til roller derby, kan man begynde på inliners, bare de er gjort ren til indendørs brug.
Det er også et krav at man bærer beskyttelse, både hjelm, håndled, knæ- og albuebeskyttere.
Annonce
- Med det træningstidspunkt giver det sig selv, at det ikke er for mindre børn. Man skal være minimum 16 år for at være med, fortæller Dorte Fabricius.
Begynder i uge 36
Foreningen har i øvrigt valgt at fremrykke deres sæsonstart for mange af holdene til uge 36.
- Vi blev enige om, at i stedet for at gå og trippe for at komme i gang, så kunne vi bare begynde, fortæller Dorte Fabricius.
Foreningens volleyhold og ungdomsbadminton er i øvrigt allerede begyndt på vintersæsonen.
I samarbejdet med DGI holdes der åbent hus i gymnastik i uge 36. Det betyder at alle de hold der stadig er plads på er alle velkomne til at kigge ind og prøve at være med.
- Det kan vi selvfølgelig ikke tilbyde på de hold, hvor der allerede er ventelister på, forklarer Dorte Fabricius.
Hjelm, knæ. albue og håndledsbeskyttere er et krav til roller derby. Foto: PrivatPrivat, FT
Seneste artikler
Samarbejdet er ophørt: Valsemøllen er ikke trygge ved Danish Agro
Kommunen stod ved døren: - Vi var skjult
Et mausoleum over dansk sukkerproduktion
Forfatteren bag Badehotellet og Krøniken er død - 78 år
Pless jubler: Lykkelig for, at hun fortsætter
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern
- Et godt tidspunkt