Alexander Olsen er klar med både almindelig filterkaffe og mere luksuriøse kaffevariationer i Kaffevognen på havnen i Nykøbing. Foto: Lise RavnkildeLise Ravnkilde
Alexander Olsen fra Olsens Smørrebrød på Torvet genåbner Kaffevognen på havnen.
NYKØBING: Kaffevognen på havnen i Nykøbing har stået tom, siden Suzanne Hirsch-Fabricius i oktober rykkede sin forretning til Horbelev.
Nu er der kommet liv i den blå butik igen. Det er Alexander Olsen fra Olsens Smørrebrød på Torvet, der har overtaget lejemålet.
Han slog dørene op sidste mandag uden at gøre det helt store ud af det i begyndelse. Men der er allerede en del af de gamle kunder, der har fundet ud af det, for Kaffevognen har været savnet af mange.
Blandt andet af Jacob Balch, der tidligere har spist mange af sine frokoster her.
- Jeg har manglet den. Her kan man gå hen i sin frokostpause og spise et par stykker brød, og så gå tilbage til arbejdet igen. Ikke noget med at få pakket ind og tilbage og pakke ud, siger han.
Annonce
Og så er en stor del af fornøjelsen ved frokostpausen i Kaffevognen også, at man kan få en sludder med de andre stamkunder.
- Det er bedre end Se og Hør, griner han.
Jacob Balch har tidligere været stamkunde til frokost i Kaffevognen og det bliver han nok igen. Foto: Lise RavnkildeLise Ravnkilde
Nostalgi og kaffe
For Alexander Olsen handler det også om nostalgi.
Han ønsker at stedet skal ose af den stemning, der var før i tiden. En fornyelse har der dog sneget sig ind, en stor kaffemaskine, der kan levere mange slags luksuskaffe.
- Tiden er en anden end for tyve år siden. Der er mange, der gerne vil have en kop kaffe med på vejen, fortæller han.
Det betyder dog ikke, at man ikke længere kan få en kop filterkaffe til sin frokost.
- Det kan vi slet ikke undvære. Vi prøver virkelig at puste liv i nostalgien, fortæller Alexander Olsen.
Brød fra bageren
Han er klar til at hoppe og springe for sine kunder og håber på, at kunderne vil værdsætte hans smørrebrød.
Annonce
- Brød fra bageren og kød fra slagteren, serveret med god service, så kan det ikke gå helt galt, slår han fast.
Jacob Blach har dog allerede et par forslag til Alexander Olsen. Han synes, Alexander Olsen bør genindføre, at man kan købe et stykke varm medister med rugbrød.
- Og så skal du oppe dig, damerne der var her før i tiden, havde kage om fredagen, siger han.
Det lune har Alexander Olsen allerede tænkt på.
- I løbet af ugen regner jeg med, at kunne servere flæskesteg eller en bøf med løg eller lignende, fortæller han.
En anden af de gamle stamkunder har også fundet vej til Kaffevognen. Kurt Pedersen er meget tilfreds med, at der nu er åbent igen.
Parkering uden for døren
- Vi er mange, der har savnet at komme her, fortæller han.
Han er i bil og er glad for, at han kan parkere lige ved siden af Kaffevognen.
Parkeringsmuligheden klos op ad Kaffevognen er en af grundene til, at Alexander Olsen har overtaget forretningen.
Annonce
- Selvom min anden forretning kun ligger 300 meter herfra, kommer folk på farten ikke forbi, for der er ingen parkeringsmuligheder der, fortæller han.
Butikken på Torvet beholder han, for det er to forskellige segmenter, til de to forretninger, forklarer han.
Det kan man også se af åbningstiderne. Forretningen på Torvet har åbent fra klokken 10-14.30 på hverdage og klokken 10-14 på lørdage. Kaffevognen holder åbent fra klokken 6.30-13.30 på hverdage og har lukket i weekenden.
Vil man bestille smørrebrød til mange, skal man stadig bestille i butikken på Torvet. Smørrebrødet i Kaffevognen er til at spise på stedet eller lige tage et par stykker med på vejen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned