Kan du huske
den gode, gamle Nuffield?
Træffet består også af en særudstilling, som i år handler om traktorer af mærket Nuffield, et britisk traktormærke, som fra slutningen af 1940'erne blev produceret af Morris Motors og senere blev overtaget af Leyland, inden det kom til at hedde Marshall. Foto: Presse
Presse
Veteran Traktorens Venner byder igen i år på veterantraktortræf i Toreby. Det sker i weekenden 27. og 28. juli, hvor der er en særudstilling med Nuffield.
Et væld af aldrende traktorer, redskaber, biler, knallerter og stationære motorer.
Det er, hvad Veteran Traktorens Venner har på programmet, når foreningen i weekenden 27. og 28. juli inviterer til sit årlige veterantraktortræf i Toreby.
Selv om udvalget af maskineri er bredt og forskelligartet, så har de alle det tilfælles, at de har mindst 35 år på bagen, og det er samlere fra Lolland, Falster, Sydsjælland og Møn, som til træffet stiller op på Toreby Vestergade 33 i Toreby for at dele deres fælles passion og interesse.
Træffet holder åbent for publikum fra klokken 10 til 16 begge dage, og hvis man har et af de nævnte køretøjer stående, er man også velkommen til at dukke op og vise det frem.
De to dage byder, ud over selve udstillingen, på både præsentationskørsel og konkurrencekørsel.
Træffet består også af en særudstilling, som i år handler om traktorer af mærket Nuffield, et britisk traktormærke, som fra slutningen af 1940'erne blev produceret af Morris Motors og senere blev overtaget af Leyland, inden det kom til at hedde Marshall.
Træffet i Toreby er ikke eneste gang, at interesserede kan se på veterantraktorer i området. I weekenden 14. og 15. september kommer de nemlig igen i aktion, når det gælder det årlige veteranpløjestævne over for gokartbanen i Marielyst.
Stævnet fungerer som kvalifikationsstævne til danmarksmesterskaberne i veteranpløjning, ligesom Veteran Traktorens Venner efter søndagens konkurrencepløjning kårer årets klubmester.
Stævnet er åbent for publikum begge dage.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde