Kendt for sine kække smil og godnatbajere
Pusle - eller rettere Louisa Helmuth drømte i mange år om bare at være en helt almindelig pige. Foto: Presse.
Presse
Hør Pusle Helmuth fortælle om at være barnestjerne og vokse op i skyggen af filmkulisserne – uden en far og med en ambitiøs mor.
MARIELYST: Som datter af skuespillerægteparret Frits Helmuth og Jeanne Darville – og med Osvald Helmuth som bedstefar – stod det nærmest skrevet i stjernerne, at Pusle skulle optræde. Således blev hun barnestjerne og charmerede biografgængerne med sit kække smil og sine godnatbajere, da hun som blot treårig blev landskendt for de første Min søsters børn-film. Herefter fulgte en barndom som Danmarks måske største barnestjerne gennem tiderne frem til hun blev 10 år, hvor skuespilbranchen ikke længere havde brug for hende.
Mandag 12. februar klokken 19.30 fortæller Pusle - eller rettere Louisa Helmuth - ærligt om en kompliceret barndom og ungdom i sit foredrag At være barnestjerne er en voksenrolle! Om hvordan hun ofte drømte om at være en pige, der hellere ville noget andet end at være kendt og feteret. Om at være som de andre i en almindelig familie, have en mor med lidt mindre ambitioner på datterens vegne, samt ikke mindst en tilstedeværende far.
Folkekøkken inden foredraget
Arrangementet er en del af arrangementsserien Folkekøkken & Foredrag, og du kan derfor inden foredraget nyde en lækker 2-retters menu klokken 18 på Højskolen Marielyst, hvor foredraget også finder sted. Skolen har plads til 40 spisende gæster, som spiser sammen i bedste folkekøkkenstil til bords med andre. Du kan købe din billet på højskolens hjemmeside hsmarielyst.dk med eller uden spisning.
Billetter til spisning kan købes frem til klokken 12 på dagen. Eventuelle overskydende billetter til foredraget sælges i døren til højskolens koncerthus fra klokken 19.
Arrangementet er et samarbejde mellem Højskolen Marielyst og LOF Lolland Falster.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker