Knogleskørhed, tænder og kæber
Kæbekirurg Sanne Werner Møller Andersen fortæller om knogleskørhed, tænder og kæber. Foto: Privat
Privat, FT
En god tandsundhed er ekstra vigtig, når man er i medicinsk behandling mod knogleskørhed.
NYKØBING: Osteoporoseforeningens Lokalafdeling Storstrøm har inviteret kæbekirurg Sanne Werner Møller Andersen til Nykøbing for at sætte fokus på knogleskørhed samt tand- og kæbeproblematikker.
Tirsdag 4. oktober klokken 17-19.30 giver hun foredrag i Kikko på Vendsysselvej 9 i Nykøbing.
Knogleskørhed er en af Danmarks største folkesygdomme, og tusindvis af danskere med sygdommen er i behandling med knoglestyrkende medicin. I sjældne tilfælde ses bivirkninger som kæbenekrose, som kan opstå spontant som følge af infektion ved tænder eller efter kirurgi i mundhulen, herunder efter tandudtrækning.
En god tandsundhed er ekstra vigtig, når man er i medicinsk behandling mod knogleskørhed.
Sanne Werner Møller Andersen er kæbekirurg på Tand-, mund- og kæbekirurgisk klinik på Rigshospitalet. Under foredraget fortæller hun blandt andet om, hvordan knoglestyrkende medicin og knogleskørhed påvirker tænderne. Hvilke sammenhænge der er mellem paradentose og knogleskørhed Og hvad du selv kan gøre for at passe på dine tænder og forebygge tand- og kæbeproblemer.
Foredraget koster 50 kroner for medlemmer af Osteoporoseforeningen og 75 kroner for andre. Der serveres et let traktement.
Tilmelding skal ske til 21 92 17 95 eller 31 78 92 34 eller på mail: storstrom@osteoporose-f.dk
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned