Kom og hent kræge
De blåduggede krægeblommer, der er 2-3 cm store, har en umiskendelig blommesmag. Foto: PR
PR
Krægemarked lørdag i Skovbrugsmagasinet på Corselitze.
CORSELITZE Skovbrugsmagasinet og Guldborgsund Kommune går nu aktivt ind i arbejdet med at bevare den gamle blommesort kræge, der hører hjemme i de levende hegn i agerlandet, og er i dag en truet art. Projektet er et led i kommunens arbejdet med at skabe mere biodiversitet. Som et led i projektet bliver det for første gang muligt for private at købe krægeplanter.
Kræge er en lokal gammel blommesort fra det sydlige Danmark, og var særlig almindelig på Falster. Den regnes for at være stamformen til vores blommesorter, og er fundet tilbage til Bronzealderen. I 1800-tallet blev der ofte plantet kræge i hegnene mellem popler, der blev stynet. Grene fra styningen blev anvendt til hegning, og krægeblommerne blev tørret som svesker.
De blåduggede krægeblommer, der er 2-3 cm store, har en umiskendelig blommesmag. De kan efter behag anvendes råsyltede, til marmelade eller tærter.
Krægemarkedet afholdes i samarbejde med fødevarenettet MULD Lolland-Falster, Guldborgsund Kommune og Skovbrugsmagasinet på Corselitze lørdag den 5. marts fra kl. 10 til 14. Her er det muligt at købe planter til udplantning og få smagsprøver af syltetøj, saft, most og brændevin, og så selvfølgelig kyndig vejledning. ms
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde