Kommer NFH på tavlen
for første gang i 2020?
NFH'erne havde mere end svært ved at spille sig igennem Esbjerg-forsvaret i 19-31-nederlaget. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
På lørdag går turen til Viborg.
NFH's kvinder har haft en udfordrende start på håndboldåret i HTH Ligaen, hvor de to første modstandere var nummer 1 og 2.
Først blev det til et særdeles ærgerligt nederlag 1. nytårsdag til København Håndbold på 30-31, mens det var alt andet end jævnbyrdigt mandag i sidste uge, da Team Esbjerg var på besøg i Lånlet Arena i Nykøbing for øjnene af omkring 900 tilskuere.
Vestjyderne kørte i den grad de gule over og vandt med hele 19-31 og demonstrerede ved den lejlighed forskellen på en seriøs mesterskabkandidat og et mandskab som NFH's, der skal kæmpe hårdt her i foråret for overhovedet at komme med i top 8 og dermed slutspillet. Nuvel, NFH har med København og Esbjerg så overstået to af de hårde nyser, men hvis NFH skal med i slutspillet skal enten Randers eller Aarhus United overhales. De to jyske klubber indtager nemlig pt. rækkens 7. og 8. plads. Allerede 22. januar kommer Randers HK til Nykøbing i noget, der kunne ligne en nøglekamp.
Men forinden, på lørdag, skal NFH en tur til Viborg, der ser ud at være et sikkert kort blandt slutspilsdeltagerne. Det første opgør vandt Viborg i Nykøbing med 26-21 og ingen tvivl om, at Mulle og co. skal spille op til det bedste, hvis man skal på tavlen for første gang i 2020.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned