Koncert med ost og vin i Maglebrænde Gl. Skole
Annette Svåbæk og Peter Abrahamsen vil underholde med sange, der både er lystige og kræver eftertænksomhed. Foto: Privat
Privat
Annette Svåbæk og Peter Abrahamsen giver koncert i Maglebrænde Gl. Skole torsdag 8. august klokken 19.30.
Et fyldigt ostebord og rødvin står til rådighed for de, der er med på en lytter, når Annette Svåbæk og Peter Abrahamsen giver koncert i Maglebrænde Gl. Skole torsdag 8. august klokken 19.30.
De to har kun spillet offentligt sammen nogle få gange, blandt andet i forbindelse med, at Annette Svåbæk medvirkede som solist med nummeret "Markens eventyr" på en CD, hvor Peter Abrahamsen har sat musik til Kaj Munks digte.
Annette Svåbæk vil spille det første sæt og give et lystigt og eftertænksomt indblik i livets sange af kendte komponister foruden egne sange. Hun synger sange af blandt andet Kai Normann Andersen, PH, Sven Gyldmark og Sigfred Pedersen.
Derefter følger et sæt, hvor Peter Abrahamsen vil synge forskellige danske digteres tekster sat i musik af ham selv samt andre danske viser, der passer til arrangementet. Undervejs i koncerten supplerer de to musikere hinanden og giver fælles numre.
I pausen bydes på ost, frugt, brød, kiks og rødvin, der indgår i billetprisen på 185 kroner. Mere end halvdelen af billetterne er allerede solgt. Der sælges ikke billetter ved indgangen, men kun mod forudbestilling på: www.place2book.com.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde