Kortere selvbetjening på bibliotek
Hovedbiblioteket t i Nykøbing har i den seneste tid været plaget af upassende aktivitet på Børnebiblioteket. Det betyder nu ændrede muligheder for selvbetjening.
Hærkværk, roderi og unge, der varmer op til byturen. Guldborgsund-bibliotekerne har det sidste stykke tid oplevet en del upassende aktivitet i børnebiblioteket på Hovedbiblioteket.
Der har tidligere været lignende episoder og i den forbindelse valgte ledelsen at opruste med en vagtservice, der kommer flere gange i løbet af åbningstiden.
- Det har hjulpet betydeligt på antallet af upassende episoder, siden vi valgte at hyre et vagtfirma i december 2017, men nu mærker vi desværre igen, at biblioteksrummet i børnebiblioteket bliver brugt uhensigtsmæssigt af primært unge mennesker, fortæller leder af Bibliotek & Borgerservice Charlotte Møller, der er rigtig ærgerlig over udviklingen.
Kortere selvbetjening
Ledelsen har derfor valgt at tage konsekvensen og har besluttet, at børnebiblioteket fremover lukker tidligere.
Fremover lukker børnebiblioteket derfor klokken 19.30 for selvbetjening alle ugens dage.
Lørdage åbner børnebiblioteket klokken 9 og søndage klokken 10.
Resten af biblioteket vil fortsat være åbent for selvbetjening klokken 7 til 22 som hidtil.
Super ærgerligt
- Det er super ærgerligt, at vi er nødt til at indskrænke vores åbningstid i børnebiblioteket, men det er samtidig vigtigt for os, at vores børnefamilier oplever et trygt og præsentabelt biblioteksrum, når de kommer på biblioteket sammen med deres børn, siger Charlotte Møller.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned