Krimikomedie og eventyr
På rollelisten "i Knives Out - Var det mord" er blandt andre Daniel Craig, Jamie Lee Curtis og Don Johnsen. Foto: PR
PR
To premierer torsdag i biografen på Slotsbryggen.
Nordisk Film Biografer på Slotsbryggen tager hul på julemåneden med blandt andet to premierer på torsdag i genren krimikomedie og actioneventyr.
Førstnævnte er et mordmysterie, som du aldrig har set det før.
Filmen "Knives Out - Var det mord?" er et moderne mordmysterium, hvor alle er under mistanke, og den skyldige skal findes.
Da den rige krimiforfatter Harlan Thrombay bliver fundet død dagen efter sin 85-års fødselsdag, tyder det på at der er sket en forbrydelse, og hele familien er mistænkt. Den excentriske privatdetektiv Benoit Blanc (Daniel Craig) sættes på sagen, og han briger stille og roligt familiens skeletter ud af skabet.
Filmen byder på et stjernespækket cast med blandt andre Jamie Lee Curtis, Chris Evans, Daniel Craig og Christopher Plummer. Filmen er baseret på den legendariske krimiforfatter Agatha Christies mordmysterier.
Og så er det mystiske junglespil tilbage, og det samme er The Rock, Kevin Hart, Jack Black og Karen Gillan i "Jumanji: The Next Level".
Adventure-filmen er efterfølgeren til kæmpesuccesen "Jumanji: Welcome to the Jungle" fra 2017, der var et reboot af filmen fra 1995 med Robin Williams.
Endnu en gang suges karaktererne ind i det mystiske junglespil, som man skal gennemføre for at overleve. Denne gang er der dog byttet lidt rundt på deres jungle-karakterer.
De fire skuespillere fra den første film vender stærkt tilbage, og får denne gang selskab af Danny Glover og Danny DeVito.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker