NYKØBING: På kulturnatten fredag 30. september har Maskens ungedramaturgiat fokus på en aften for unge og de har valgt forestillingen Take away som kan ses for kun 50 kroner hvis man er 26 år eller derunder eller har studiekort. For alle andre koster en billet 195 kroner.
Efter forestillingen går det unge band Cosi på scenen, de leverer sprød, blød poplyd gennem både selvskrevne, intime singer-songwriter numre, og energisk velkendt pop.
Forestillingen Take away foregår i en lille idealistisk takeaway-restaurant. Her sælges byens bedste og sundeste burgere. Udsøgt lækre og populære. Og alt overskuddet går ubeskåret til beskyttelse af truede dyrearter.
Sådan ser det tilsyneladende ud – og det er den udgave af virkeligheden, den ene halvdel af publikum ser.
Den anden halvdel af publikum befinder sig på den modsatte side, inde i det snuskede køkken. Her udspiller der sig en helt anden og langt mere suspekt historie der handler om illegal handel med truede reptiler og sjældne æg. Og her ser man hvordan burgerne i virkeligheden fremstilles.
Annonce
Men historien handler sådan set ikke om mad, men om mennesker og om alt det man ikke ser.
Efter en halv time bytter publikum pladser og historien spilles en gang til så alle brikkerne til slut falder på plads.
I Berlin og Hamborg er det helt normalt for unge at gå i teatret fredag og lørdag aften, inden de skal videre på barer og klubber. På teatrene hænger de unge ud med vennerne og drikker et par øl og får en scenekunstnerisk oplevelse sammen inden nattelivet. At opleve teater og musik sammen, giver os følelsen af samhørighed og fællesskab, som er vigtigt for os som individer.
Det vil Maskens ungedramaturgiat gerne indføre i Nykøbing, derfor dette arrangement.
Take away spilles klokken 19.30 og Cosi giver koncert klokken 20.45.
Har du selv lyst til at give et nummer på scenen, spille et stykke musik på din guitar eller vise et tryllenummer, så er der mulighed for det.
Billetter købes på masken.dk.
Efter teaterforestillingen giver Cosi koncert. Foto: Kim Ingemann ErichsenKim Ingemann Erichsen, kim@peakpro.dk, FT
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker