Kunsten bindes sammen til en totaloplevelse
Bjarne Bel og Pernille Gundersen binder kunsten sammen ved premiere på Falstria 14. november. Foto: Jesper Art Hyllemose
Jesper Art Hyllemose
Ved deres første arrangement på Falstria, Orehoved, binder Zoom Art 14. november klokken 18 kunsten sammen til, en totaloplevelse.
Bjarne Bel gav Pernille Gundersen 10 digte, som hun skulle male melerier til, og hun gav til gengæld ham 10 malerier, som han skulle skrive digte til.
Det genererede 20 malerier og 20 digte, som der efterfølgende er skrevet musik og sange til. Onsdag 14. november klokken 18 vil Zoom Art ved premiere på Restaurant Falstria, Orehoved, så binde kunsten sammen, og gæsterne vil kunne opleve de 20 malerier og digte.
Pernille Gundersen og Bjarne Bel vil desuden fortælle om de historier, der har inspireret til de forskellige værker, og de vil også komme ind på processerne og den begejstring og overraskelse, som de to oplevede, da de afslørede resultaterne for hinanden.
Siden hin morgen på Bjarne Bels sengekant har den nye tværkulturelle gruppe af kunstneriske sjæle udviklet sig, så der er endnu flere kunstnere involveret: Storytellere, poetry slammere, musikere, malere og fotografer, som vil støde til ved kommende arrangementer.
Billetter til det første arrangement kan købes hos Madhuset Bruun & Stenersen, Restaurant Falstria. Billetten inkluderer buffet, tilberedt af stedets grillkonge, Peter Stenersen.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker