Kunsthåndværkermarkedet er tilbage
Tirsdag 4. juli lyder startskuddet til dette års række af markedsdage med kunsthåndværk. Arkivfoto: Anders Knudsen.
Anders Knudsen
Fem tirsdage er der dømt hyggelig markedsstemning på Marielyst torv.
MARIELYST: Sommerferien nærmer sig med hastige skridt, hvilket er ensbetydende med hyggelige aktiviteter under åben himmel i det danske sommerland. For 11. år i træk byder arrangørerne bag Marielyst Kunsthåndværkermarked velkommen til fem tirsdage, hvor torvet i Marielyst traditionen tro danner rammen om en hyggelig markedsstemning. Lokale kunstnere og kunsthåndværkere udstiller og sælger deres kreative værker og lokalt produceret kunsthåndværk, fra hyggeligt udsmykkede boder og stande.
Mangfoldigheden blandt årets kunsthåndværkere er stor, og udvalget i standene spænder lige fra keramik og billedkunst over tekstil til cremer, honning, pileflet og meget andet.
- Som altid ser vi frem til at skabe et levende marked, hvor udstillerne ikke blot fremviser og sælger deres unikke produkter, men også gerne fortæller om produkternes tilblivelse og historie, lyder det fra arrangørerne.
Det første marked afholdes tirsdag 4. juli. Herefter er der marked de følgende fire tirsdage - til der takkes af for i år 1. august. Markederne vil være åbne fra klokken 10.30 til 17, og der er fri adgang.
Tirsdagsmarked på Marielyst torv er et af landsdelens største tilbagevendende kunsthåndværkermarkeder, og igen i år kan der meldes om stor interesse og tilslutning fra både nye og gamle udstillere.
Arrangørerne kan melde tæt på udsolgt af de 40 stande, der er udbudt til hver tirsdag. Der er i skrivende stund fortsat enkelte ledige stande til første og sidste markedsdag.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde