KUNSTSKOLEN UDSTILLER

Udstillingen byder på malerier i olie, akryl og akvarel fra den seneste sæsons kursushold. FOTO: Carsten Krogstrup

Udstillingen kan ses på Marinestationen i Gedser fra 26. april.

Offentliggjort Sidst opdateret

GEDSER:  Kunstskolen Guldborgsund præsenterer et repræsentativt udsnit af kursistarbejder. Det drejer sig om malerier i olie, akryl og akvarel fra den seneste sæsons kursushold.

Udstillingen kan ses på Marinestationen i Gedser fra 26. april til 7. maj fra klokken 11 til 15. Ferniseringen er på udstillingens første dag klokken 14.

Kunstskolen Guldborgsund tilbyder kurser for såvel begyndere som mere erfarne. Feedback fra skolens undervisere og det sociale samvær i undervisningsmiljøet inspirerer til kunstnerisk udfoldelse og udvikling.

Kunstskolen tilbyder desuden sine kursister tematiserede, supplerende weekendkurser, besøgsarrangementer på museer og udstillinger samt relevante foredrag.