LF Undersøgelsen er i mål
De sidste deltagere i Lolland-Falster Undersøgelsen var en hel familie og fik bamser og blomster: Kasper G. Rasmussen og Charlotte Steiness med sønnerne William 4 år og Alfred 1 år. Foto: Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune
19.000 borgere i alderen 0-96 år har deltaget i den omfattende Lolland-Falster Undersøgelsen, og de sidste borgere var forbi forleden. Nu starter det store og spændende arbejde med at forske i de mange indsamlede data.
Forleden blev sidste deltager undersøgt, og dermed blev det slutdatoen for fire års arbejde med at indsamle helbredsdata fra borgerne på Lolland og Falster.
19.000 borgere har bidraget, nu starter arbejdet med at forske i de mange data:
- Først skal vi kvalificere alle data for at sikre at kvaliteten er i top. Så bliver datasæt givet videre til forskere, som skal analysere disse interessante tal. Det vil give et strøm af videnskabelige artikler i de næste mange år, siger projektchef for Lolland-Falster Undersøgelsen, Randi Jepsen.
Har hjulpet flere borgere
Selv om analyserne af de mange data kun så småt er begyndt, har undersøgelsen allerede hjulpet flere af de borgere, som har deltaget:
- Hele formålet med undersøgelsen er forskningen i sammenhængen mellem levevilkår og sygdomme blandt borgerne på Lolland og Falster. I den forbindelse, blev 400 af deltagerne rådet til at søge egen læge for yderligere kontrol af deres hjerte, og 700 skulle søge egen læge på grund af diabetes, siger Randi Jepsen.
Forskningen kan ændre fremtidens sundhedsvæsen
Regionsrådsformand i Region Sjælland, Heino Knudsen, glæder sig over, at det store arbejde er færdigt:
- Det er en helt unik undersøgelse, som kun har været mulig, fordi så mange af vores borgere på Lolland og Falster har sagt til ja til at deltage. Det skal de have en stor tak for, siger Heino Knudsen.
Sammenhæng mellemlevevilkår og sygdomme
Han forventer, at forskningen vil give helt unikke indblik i både forekomsten og forebyggelsen af sygdomme i fremtidens sundhedsvæsen:
- Vi ved, at der er sammenhæng mellem levevilkår og sygdomme. Men i hvor høj grad og ikke mindst, hvordan man kan forebygge dette?
- Det bliver noget af det afgørende i den kommende forskning i denne undersøgelse.
- Og det kan give anledning til, at vi skal tænke anderledes i vores sundhedsvæsen i fremtiden, siger Heino Knudsen.
Seneste artikler
NFC må vente på stort beløb: - Pengene bliver ikke udbetalt
Så går jagten ind på to favoritter mere
Kvinde anholdt: Truede med at skyde bekendt
1-0 til Lolland-Falster: Bureaukratiet skal knuses
Penge på forkerte konti: NFC skal granskes yderligere
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Enighed om budget 2027: Sådan ser fremtiden ud for Lolland
Bostedet Langholt lukker