Livemusikken og nostalgien i højsædet
Der bliver med garanti masser at klappe af, når Seniorfestivalen løber af stablen i Marielyst i dagene 27. og 28. juli. Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
70 navne er på plakaten til Seniorfestivalen 2022 på Højskolen Marielyst.
MARIELYST: Der venter et hav af gode oplevelser, når Seniorfestivalen 2022 løber af stablen i dagene 27. og 28. juli i Marielyst.
Det sker på de tre scener og telte på Højskolen Marielyst og festivalpladsens område, hvor et sandt overflødighedshorn af kunstnere, skuespillere og foredragsholdere er klar til at underholde - ikke færre end 70 navne er på plakaten.
Ikke mindst livemusikken og nostalgien står i højsædet, når bands som Henning Stærk Band, Burnin Red Ivanhoe, Daimi & Louisiana Jazzband, Keld & Hilda, Niels Skousen, Stig Møller & Peter Ingemann, Dorthe Kollo, skuespillerne Sonja Oppenhagen og Jytte Abildstrøm og mange, mange flere indtager scenerne i løbet af de to dage.
Programmet bliver tætpakket med koncerter, talks, musikalske foredrag, debatter og dans du kan deltage i, og i parken er områder, hvor man kan hvile øre og ben.
Der er også madboder samt et vist antal bænke og siddepladser ved scenerne samt spisepladser omkring højskolens sø.
Grobunden for Seniorfestivalen blev lagt for tre år siden i 2019, hvor 3.000 mennesker var med til at skabe en sand succes.
Efterfølgeren har dog ladet vente på sig på grund af corona - men nu er man altså klar med en ny invitation til seniorer og alle andre, der er glade for livemusik, god stemning med mere i skønne omgivelser.
Bag Seniorfestivalen 2022 stør udover Højskolen Marielyst, Faglige Seniorer og Ældre Sagen Nykøbing F./Sydfalster.
Billetter til de mange oplevelser koster 400 kroner for en én-dagsbillet, mens man slipper ind i begge dage for 600 kroner. Billetter fås på www.seniorfestivalen.dk
Har man sikret sig en billet er det allerede fra dagen før festivalen starter, nemlig 26. juli fra klokken 16 til 18, muligt på højskolen at ombytte billetten til et armbånd.
- Vi vil også rigtig gerne opfordre til, at folk enten lader bilen stå og tager bussen/cyklen eller parkerer på Lupinparken på Bøtø og tager den gratis shuttlebus derfra, som kører i tidsrummet fra klokken 8.30-12 og 18-22.30, lyder opfordringen fra Mette Rygaard, kommunikationsmedarbejder på Højskolen Marielyst.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde