Living Room åbner snart
Du finder alt til hjemmet i den nye Living Room i Guldborgsundcentret. Foto: Flemming Keith Karlsen
Flemming K. Karlsen
Jesper Bjørnstad og Michael Krarup åbner livsstils-butik i det tidligere BabySam i Guldborgsundcentret.
NYKØBING Det store lokale, der tidligere rummede barnevogne, udstyr og børnetøj i Guldborgsundcentret i Nykøbing, skal i fremtiden danne rammen om den nye møbel- og livsstils-butik Living Room. Den åbner torsdag 29. april.
Forretningen er en del af en kæde, der er i kraftig vækst i hele Danmark, og det er makkerparret Jesper Bjørnstad og Michael Krarup, der står bag. Senest har de åbnet forretninger i Aabenraa og Esbjerg. Fra 2000 til 2004 havde de sammen møbelforretningerne M og M Lagersalg, og fandt senere sammen igen efter, at Jesper Bjørnstad havde arbejdet ni år i Spanien, hvor han solgte ejendomme, mens Michael Krarup havde boet på Bali.
- Living Room er selvfølgelig en møbelforretning, men det er også en livsstils-butik. Vi har alt til at møblere et helt hjem med, og vi gør det også normalt en del i havemøbler. Corona og "et skib på tværs" har dog udfordret sortimentet lidt. Vi leverer til alle brofaste øer i Danamrk, og vores force er, at vi kan levere hurtigt, da vi har egne chauffører og egne vogne, der kører ud fra centrallageret i Odense. Typisk er der ikke ret lang ventetid på varerne - jeg vil mene vi har 90 procent hjemme på lager, fortæller Jesper Bjørnstad, der også henviser til hjemmesiden www.living-room.dk.
Det er planen, at forretningen fra tid til anden vil afholde arrangementer med vin og tapas, når det på et tidspunkt igen bliver muligt.
- Vi glæder os meget til at komme i gang her i Nykøbing, og håber selvfølgelig at hilse på herboende men også de mange sommerhusejere fra oplandet. Vi holder også åbent store bededag - så kig forbi, opfordrer Jesper Bjørnstad.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet