Lokal herregårds-restaurant: - Vi må godt skeje lidt ud
Maria Raae Christensen, køkkenchef, havde forleden stenbiderrogn med creme fraiche og urter på fredagens menu. Foto: Katrine Sabroe Christensen
Katrine Sabroe Christensen
Restaurant Viggo N på Fuglsang Herregård lægger vægt på en afslappet atmosfære.
I 1866 arver Viggo de Neergaard Fuglsang Herregård. Han gør godset til et refugium og kreativt værksted for en række af Danmarks største kunstnere helt op i 1900-tallet.
Så der er ingen tvivl om, at de smukke, gamle stuer har emmet af liv og glade mennesker. Og det er planen, at de skal gøre det igen. Mange har nok en forestilling om, at herregården byder indenfor til livets store fester, men færre ved, at det imponerende sted også har en restaurant - Viggo N, som køkkenchefen Maria Raae Christensen står bag.
Her tilbydes blandt andet mad a la carte, en kop kaffe og kage, et glas vin, eller special arrangementer som de populære Herregårds Fredage, der kører frem til april.
- Jeg har fået samlet det helt rigtige team nu, og jeg nyder at gå foran et køkken, hvor der er plads til at eksperimentere. Vi må godt skeje lidt ud. Jeg har en forkærlighed for dessertkøkkenet. Det er spændende at arbejde med strukturer, sødt, surt, salt, blødt sprødt - og så er det, den sidste ret som gæsten oftest husker, fortæller Maria Raae Christensen.
Afslappet atmosfære
- Vi elsker, når det syder af liv i de gamle stuer. I Viggo de Neergaards tid elskede de gæster, og det gør vi også. Vi lægger vægt på en afslappet atmosfære her på stedet, og man behøver ikke at iklæde sig sit stiveste puds for at komme her og spise.
- Selv om vi bruger hvide duge og stofservietter, må man gerne sætte sig til bords, hvis man har lagt vejen forbi på cykelturen. Bare man husker at booke bord, smiler Bodil Tornøe Almgren, der forpagter herregården.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde