Lopper i byens mest fotograferede gade
Der er dømt hygge og god stemning, når beboerne i Bastebrostræde holder loppemarked. Foto: Susanne Lose.
Susanne Lose
NYKØBING: Et af de mest fotograferede steder i Nykøbing er idylliske Bastebrostræde, der med sine toppede brosten går fra Langgade og ned til havnepladsen.
Fredag 4. august er der som altid mulighed for at få et godt motiv, men denne fredag kan man også sikre sig et godt loppekøb. Rigtig mange af beboerne i Bastebrostræde har nemlig ryddet op i udhuse eller været på loftet, så der er et rigt udvalg af lopper at vælge imellem til det årlige loppemarked.
Loppemarkedet har åbent fra klokken 13 til 20, men det er dog ikke alle, der har åbent hele perioden.
Der plejer at være en meget hyggelig stemning, hvor varer skifter ejermand og snakken går lystigt. Foruden de almindelige lopper er der også åbent hus hos Christian T., der udstiller keramik og billeder og hos O.H.L Wine import, er der smagsprøver på vine.
De fleste steder kan man betale med mobilepay og gode gammeldags kontanter.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker