Lørdag fyldt med fællesskaber
Der er mange muligheder for foreningsliv for både børn og voksne i kommunen. Arkivfoto: Anders Knudsen.
Anders Knudsen
Har du plads til nye oplevelser og nye mennesker i din hverdag, så kig forbi Nykøbings bymidte på lørdag.
NYKØBING: På lørdag fra klokken 10 til 15 er der dømt Foreningernes Dag i Nykøbing F. bymidte. Her forvandles området til én stor fællesskabsfest fyldt med stande, hvor du kan høre om og opleve, hvilke mange forskellige muligheder der er for spændende og sjove fritidsinteresser i kommunen.
Udover alle foreningernes stande og aktiviteter vil der være musikalske indslag fra forskellige bands rundt i byen.
Hvad enten du er til dans eller brydning, om du er kreativ eller ønsker at dykke ned i din historie eller bare godt kan lide at komme ud og drikke en tår kaffe, så findes der en forening til dig i Guldborgsund Kommune.
Der er nærmest med garanti også et fællesskab, hvor der er plads til dig.
Du kan for eksempel høre mere om Frivillige Voksenvenner Lolland-Falster, Ældre Sagen Nykøbing Falster - Sydfalster, Nykøbing F. Karatecenter, Dansk Retriever Klub Lolland Falster, ADHD foreningen, Toreby Sundby Gymnastikforening (TSG), Guldborgsund Kajakklub, Nykøbing Falster Garden og mange, mange flere.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker