Løsbare opgaver for NFH's to tophold
NFH's mænd spiller søndag på udebane med Ledøje Smørum. Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Begge klubbens 3. divisionshold spiller søndag.
Julepausen begynder at nærme sig i de lokale håndboldrækker. Det gælder også for NFH's to mandskaber i henholdsvis 3. division for kvinder og mænd, der begge har imponeret med topplaceringer - og det faktisk til trods for, at begge mandskaber er nyoprykkere.
Søndag drager NFH's mænd til Smørum for at møde Ledøje Smørum, der indtager en midterplacering i rækken. Klart en løsbar opgave for Brian Nyborg og Bo Toft Pihls tropper - men der er jo tale om en udebane for NFH og hjemmeholdet har hidtil trods alt kun tabt et enkelt opgør ud af fem i egen hule.
Også NFH's ligareserver har en udekamp på programmet søndag. Her går turen til den store Valbyhallen for at møde Ajax 3. En opgave træner Mads Jensen og hans piger bør kunne løse. Københavnerne ligger i skrivende stund lidt under midten i tabellen.
I Kvalifikationsrækken for kvinder spiller SSHK hjemme tirsdag i denne uge.Her kommer Løve-Høng på besøg og kampstart er klokken 19.30.
Tre kvarter senere fløjtes der op i Nr. Vedby Hallen for opgøret mellem SK 82 og Frem Bjæverskov.
Horbelev skal søndag møde Roskilde på udebane.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet