Magtkampe og kærlighed
Morten Hemmingsen fra Badehotellet ses i hovedrollen i Den Evige Ild. Foto: Emilie Therese
Emilie Therese
Teaterforeningen byder onsdag 2. marts på musical: Den Evige Ild.
NYKØBING Den historiske musical Den Evige Ild var en kæmpe succes i 2019 og 2020 for begejstrede anmeldere og publikum, som elskede forestillingens saft og kraft med indædte magtkampe og forbudt kærlighed imellem smukke, seje kvinder og mænd. Store følelser, stærke sange og intenst drama fra allerførste taktslag!
Nu spiller succesen Den Evige Ild som turnéversion med Morten Hemmingsen fra Badehotellet i hovedrollen og som gennemgående fortæller over for et hold af landets stærkeste skuespillere og sangere - Pernille Petersson, Tomas Ambt Kofod, Josefine Tvermoes, Linda Olofsson, Søren Bech-Madsen og Marie Louise Hansen. Og hele herligheden kan onsdag 2. marts klokken 19.30 opleves i Nykøbing F. Teater.
Den Evige Ilder en del af Ken Folletts Kingsbridge-trilogi, der også tæller Jordens Søjler. I Den Evige Ilder plottet henlagt til Dronning Elizabeth 1's England og dronningens strid om magten med Maria Stuart.
Musicaltrioen Høg · Aagaard · Svanekier var de første i verden til at bearbejde Ken Folletts Kingsbridge til teater. I 2016 spillede deres dramatisering af Jordens Søjler for 73.000 på Østre Gasværk Teater. I 2019 og 2020 spillede Den Evige Ild på Bellevue Teatret. Billetter fås på billetten.dk
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned