Mandeaften med Skouboe
Jørgen Skouboe, kendt fra DR1´s programserie "Nak og Æd", giver foredrag for mændene i Guldborgsund Kommune. Foto: Ritzau
Ritzau
- er arrangeret som et samarbejde mellem Folkesundhed Guldborgsund Kommune og Guldborgsund Frivilligcenter.
NYKØBING Mænd i Guldborgsund Kommune inviteres til mandeaften 19. august med gratis foredrag af Jørgen Skouboe Møller, hvor han vil fortælle om tv-serien "Nak & Æd" og "Mens vi venter på at dø".
Der er stor ulighed, når det kommer til mænds sundhed sammenlignet med kvinders. Danske mænd lever i gennemsnit 4-5 år kortere end kvinder - ja faktisk helt op til 13 år kortere end de bedst stillede kvinder. Det er vigtigt at fokusere på både den fysiske, mentale og sociale sundhed, når man arbejder på at reducere kønsuligheden på sundhedsområdet. Det sociale er en vigtig del af både trivsel og sundhed, og derfor er det vigtigt, at mænd har mulighed for at blive en del af gode fællesskaber.
- Når vi vælger at holde denne aften kun for mænd, skyldes det, at vi har stort fokus på mænd og fællesskaber i Guldborgsund Kommune. Det er vigtigt for os at vise, at sundhed er mere end den fysiske del. Sundhed er også at trives og at have det godt. Derfor lægger vi stor vægt på at give mændene mulighed for at mødes og skabe nogle gode mandefællesskaber,siger proces- og udviklingskonsulent Sandra Kildegaard fra Folkesundhed, Guldborgsund Kommune.
Som en del af indsatsen omkring mænds sundhed åbnede Folkesundhed og Guldborgsund Frivilligcenter i fællesskab i juni et Mænds Mødested i Nørre Alslev.
Foredraget med Jørgen Skouboe Møller bliver afholdt i Multisalen på SOSU-skolen fra klokken 19 til 21. Billetbestilling er nødvendig og foregår via Arrangementsportalen: arrangement.guldborgsund.net.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned