Mange unge søger hjælp
Foruden centerleder Kristian Hjort er der tre ansatte ungerådgivere og ti frivillige i Headspace Lolland-Falster, der har til hus i Nykøbing og Nakskov. Foto: Flemming Keith Karlsen
Flemming Keith Karlsen
Headspace ungetilbud har haft travlt, siden det åbnede sidste forår.
NYKØBING Håndtering af hverdagen, konflikt med venner og/eller familie og "identitet og selvværd: hvem er jeg, og hvad kan jeg".
Sådan lyder de tre udfordringer, flest unge har søgt om hjælp til hos Headspace, der sidste forår åbnede dørene i Dronningensgade 10B i Nykøbing.
Ungetilbuddet, der nu findes i 25 byer landet over, har haft nok at se til siden da, fortæller centerchef for Headspace Lolland-Falster Kristian Hjorth.
- Især i december havde vi travlt, så vi har gennemført op mod 150 samtaler, siger han, der også leder Headspace i Nakskov.
Ti frivillige og tre ansatte ungerådgivere står klar de to steder til at hjælpe unge mellem 12 og 25 år, der har ondt i tilværelsen.
Uddannelse, spiseforstyrrelse og kærestesorger er andre ting, der fylder meget hos de unge. Headspace, der er finansieret blandt andet af midler fra Hempel Fonden, har derfor ramt lige ned i et uopfyldt behov, mener Kristian Hjorth.
- Vi synes selv, at det giver så meget mening, og det giver kommunens fremskudte medarbejdere også udtryk for, siger han, der er glad for det gode samarbejde med både kommunen og andre aktører:
- Vi deler lokaler med Natteravnene, og det er rigtigt fint, at de, hvis de i nattelivet møder unge med problemer, kan sige til dem, at de kan komme forbi os til en snak en dag.
Nogle unge kommer enkelte gange, andre længere tid, og nogle kommer efter aftale, mens andre kommer ind fra gaden. Det sidste sker især, når Headspace har været ude og fortælle om sit arbejde på skoler eller ungdomsuddannelser.
Desuden tilbydes der nu samtaler via video, fortæller Kristian Hjorth, der gerne ser flere frivillige kræfter på holdet.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet