Masken fylder 40 år
Teatret Masken ledes af Inger Mikkelsen og Niels Kragh samt Hannah Karina Mikkelsen (forrest i "tre-banden"), der kom til teatret i 2009. Foto: Masken
Masken
Jubilæet markeres med reception 8. december og juleeventyret "Nøddeknækkeren og Musedronningen"
For 40 år siden så Teatergruppen Masken dagens lys, og gruppen blev støttet af Nykøbing F. Kommune.
I årene forud havde Nykøbing F. Amatørscene, Gl. Sprøjtehus Teatret produceret flere forestillinger for børn med så stor succes, at der var grobund for at danne et professionelt teater. I 1980 fik gruppen status af egnsteater.
I 1984 fik Masken eget teater Maskens Hus i Skolegade, og der blev produceret forestillinger for både børn og voksne. Det første egnsspil fandt sted i 1985, og "Herrens Mark" havde stor succes, ligesom de følgende har haft succes. Senest i år med "Østerbrofortællinger", der var totalt udsolgt.
I 2006 flyttede Egnsteatret Masken til det nye Kulturforsyningen og skiftede navn til nuværende Teatret Masken. Gennem tiden har mange børn og unge stiftet bekendtskab med teaterverdenen gennem Masken og Maskens ungdomsforestillinger, Og det voksne publikum tilgodeses med gæstespil, samtalesaloner, koncerter og som nævnt egnsspil.
Masken fejrer jubilæet med en reception 8. december klokken 15 til 17 i Teatret Masken, Voldgade 1. Desuden markeres de 40 år med en musikalsk udgave af juleeventyret "Nøddeknækkeren og Musedronningen".
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned