Masser af VILDSKAB ved rådhuset
Workshopleder er Susanne Schmidt. Hun arbejder til daglig som billedkunstlærer og rituel kunstner. Foto: Privat
Privat
Projekt VILDSKAB i Nykøbing består af fire kreative natur workshops samt fejring af forårsjævndøgnet.
NYKØBING Kan du lide at være kreativ og skabe med dine hænder? Elsker du naturen og har lyst til at udforske hvad du kan skabe med den? Har du lyst til at blive en del af et kreativt naturfællesskab på tværs af alder? Projekt VILDSKAB i Nykøbing består af fire kreative natur workshops samt fejring af forårsjævndøgnet. Alle fem begivenheder foregår i VILD PARK, naturen omkring Guldborgsund Rådhus, som det sidste år har gennemgået en transformation fra rådhushave til vild natur, under ledelse af de to huskunstnere Søren Lose og Thomas Seest. Projektet er støttet af Kulturpuljen, Guldborgsund Kommune. Workshopleder er Susanne Schmidt. Hun arbejder til daglig som billedkunstlærer og rituel kunstner. Sammen med Susanne og de andre deltagere vil du udforske forskellige kreative udtryk ud fra de naturmaterialer der findes i VILD PARK. Du vil arbejde med ler, sten, planter, træ, krop, lyd, bevægelse. Det kræver ingen forkundskaber at være med. Børn skal være ledsaget af voksne, da vi der arbejdes med skarpe redskaber.
Workshops - alle fra klokken 13 til 15: Søndag 20. februar: ler og sten, søndag 27. februar: træ, søndag 6. marts: planter, søndag 13. marts: krop, lyd og bevægelse.
Deltagerne mødes ved skurvognen i VILD PARK, det grønne områder med kælkebakken bag ved rådhuset. Reserver din plads ved at sende en sms til Susanne på telefon 2216 7575.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned