Mennesket er født
med en for lav promille ...
Druk, der har Mads Mikkelsen på rollelisten, tager udgangspunkt i tankerne fra en norsk filosof, der mener, at mennesket er født med en alkoholpromille, der er 0,5 for lav .... Foto: PR
PR
Den danske film Druk er Biografklub Danmark-sæsonens første film.
NYKØBING Når biografen på Slotsbryggen på torsdag skyder Biografklub Danmark-sæsonen 2020/21 i gang sker det med den prisvindende danske film Druk.
Det er holdet fra Jagten med instruktør Thomas Vinterberg i spidsen, der står bag filmen, der handler om fire gymnasielærere, spillet af henholdsvis Mads Mikkelsen, Thomas Bo Larsen, Magnus Millang og Lars Ranthe.
Dramaet tager udgangspunkt i tankerne fra en norsk filosof, der mener, at mennesket er født med en alkoholpromille, der er 0,5 for lav ....
I weekenden 26. og 27. september kan alle børn og barnlige sjæle glæde sig til biografens forpremiere på Far til Fire Og Vikingerne. Der er dømt løjer og spas, når Far, Lille Per og resten af familien skal i terapi i en vikingelejr.
De mange lokale opera-elskere kan se frem til søndag klokken 13.30. Her er biografchef Bente Nielsen og co. klar med en ny omgang OperaBio i fornemste lydkvalitet - denne gang handler det om Don Pasquale.
Mandag 28. september klokken 18 venter så den enestående dokumentar om vores klode, nemlig Davis Attenboroughs A Life On Our Planet.
Én mand har oplevet mere af verdens natur end nogen anden, og denne enestående dokumentarfilm er hans vidneberetning.
I sit 93 år lange liv har David Attenborough besøgt alle verdens kontinenter, udforsket deres vilde natur og dokumenteret vores levende planet i al dens mirakuløse mangfoldighed.
Nu reflekterer han for første gang over både de afgørende øjeblikke i sit liv som naturforsker og de ødelæggende forandringer, han har været vidne til.
Forsalget er i fuld gang til alle de nævnte arrangementer på www.nfbio.dk
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker